top of page

DE PRIMÆRE SANSER OG TONUS

De primære sanser danner fundamentet for vores motoriske udvikling. De skaber også forudsætningerne for trivsel, koncentration og læring. Det er derfor ikke kun vigtigt med velstimulerede sanser for legens skyld, men også for at trives i hverdagen og fungere i sociale relationer. Det er vigtigt at stimulere og lege med sit barn helt fra det er nyfødt.Grundmotorikken udvikles indenfor de første 18 måneder af barnets liv. Derefter skal vi voksne sørge for at stimulere barnet, og tilbyde spændende og udfordrende legearenaer dagligt, så barnet kan udvikle sig og mestre sin krop.For mange børn sker de naturbundne udviklingstrin helt af sig selv, men der kan være forskellige grunde til at nogle har brug for lidt hjælp og ekstra stimulering på udviklingsvejen. Den korte gennemgang af sanserne, og beskrivelsen af tonus nedenfor, kan give et overblik og en fornemmelse af om dit barn kan have gavn af stimulering. Jo før vi hjælper jo bedre for barnet.

Følesansen ( Taktilsansen)

Følesansen er den første færdigudviklede sans.

Den udvikles allerede i fosterets 6. uge og kaldes derfor ofte Sansernes moder. Den består af en masse sanseceller overalt i kroppen. Størst repræsenteret under fodsåler, i håndflader og i munden, dvs. det er her vi ofte vil være mest sensitive.  

Sansen aktiveres af alle typer af berøring og sender informationerne videre til hjernen. Registreringer af f.eks koldt/varmt, vådt/tørt, kilden/kradsen. Registreringer af vinden der strejfer huden, eller mærket fra tøjet der kradser i nakken.

Følesansen giver både information om det vi rører ved (f.eks forskellige underlag under fødderne eller forskellige teksturer i hænderne), og det vi bliver berørt af ( f.eks huden på brystet ved amning, eller hånden på en varm kogeplade)

Følesansen har stor betydning for vores sociale liv og følelsen af

nærvær og tryghed.

Symptomer på udfordringer med følesansen kan være: 

​

​

Hos det lille barn:

  • At have svært ved at finde ro ved amning

  • Et dårligt søvnmønster. Sover kun i korte sekvenser

  • Sover uroligt og vågner hurtigt igen, med for lang puttetid.

  • Er ikke glad for at ligge på maven

  • Kan ikke lide tæt kontakt ( ved amning, at blive trøstet osv. )

  • Indtager ”flyverstilling” i maveliggende

  • Undgår åbne håndflader i gulvet, men hænderne forbliver knyttede

  • Løfter sig op på tæer i stedet for på flad fod i kranløft.

​

​

Hos det lidt større barn:

  • Skubber, slår, bider eller skriger af andre børn

  • Bryder sig ikke om at være alt for tæt.

  • Vil gerne kramme/ nusse hvis de selv vælger tempoet.

  •  Viser ubehag ved vaskemærker og sømme i tøjet.

  • Kan ikke lide at få strømperne af og gå på bare tæer.

  • Bryder sig ikke om at røre ved sand, dej eller andet ”fedtet”

  • Er kræsen og fravælger mad med særlig konsistens

  • Bryder sig ikke om bad og hårvask

  • Kan ikke lide at få klippet negle eller børstet tænder

  • Har det svært med sociale relationer.

  • Leger helst alene eller højst med en anden

  • Har lavt selvværd​

​​

Aktiviteter der stimulerer følesansen:

  • Hud-mod-hud kontakt

  • Massage af alle former på den bare hud

  • Frotterture med håndklæde

  • Fodbad, gerne fod-spa-bad ( dem med bobler)

  • Aktiviteter i svømmehallen eller badekarret

  • Sanselege, hvor barnet har hænder og eller fødder på forskellige materialer. 

Vestibulærsansen ( Hovedbalancesansen)

vestibulær_edited.jpg

Labyrintsansen er en af vores vigtigste sanser, som i samarbejde med synet, følesansen og muskel-led sansen hjælper os med at holde balancen og orientere os i forhold til omgivelserne. Labyrintorganet sidder i det indre øre, og består af 3 buegange der registrerer hovedets retning. Sansen har betydning for vores balance, orienteringsevne, muskeltonus og koncentration, og vi skal kunne tolerere bevægelser i alle planer, d.v.s snurre, trille, gynge, hoppe, slå vejrmøller og kolbøtter, uden at føle ubehag. Som udgangspunkt skal alle mennesker, voksne som børn, kunne dreje fem gange rundt om sig selv uden at blive svimle.

Hvis der er udfordringer med labyrintsansen, kan det være svært at holde fokus og koncentrere sig, hvilket kan give udfordringer især i skolen.

Når vi har en velstimuleret labyrintsans, vil øjnene have lettere ved at fokusere på et bestemt punkt. Dette er specielt vigtigt for børn når de skal lære at læse i skolen. Evnen vil her hjælpe barnet til at fokusere på bogstaverne og derved skabe mening i det de læser.

Børn bør gynge, svinge, trille, slå kolbøtter og snurre i deres lege, for herved at stimulere labyrintsansen. Dette gælder også babyer, derfor er det vigtigt at tumle, danse, snurre og slå kolbøtter med sin baby. Når et barn har en velstimuleret labyrintsans sker alle disse lege af sig selv. Men hvis et barn f.eks ikke kan lære at cykle, kan det være tegn på, at denne sans er understimuleret.

Symptomer på udfordringer med labyrintsansen kan være:

 

​

Hos det lille barn:

  • Gråd ved skift af stilling, dette gælder også nyfødte

  • Har svært ved at løfte hovedet i maveliggende stilling

  • Bryder sig ikke om at blive tumlet med eller gynget

  • ”stivner” når der leges vildt.

  • Kan ikke lide kolbøtter

​

​

Hos det lidt større barn:

  • Har svært ved at koncentrere sig og sidde stille

  • Virker klodset og støder ind i ting

  • Bliver køresyg

  • Trækker sig fra ”vilde” lege og aktiviteter

  • Har svært ved aktiviteter som kræver god balance, f.eks. at cykle

  • Har dårlige øjenbevægelser, og udfordringer med at læse og skrive

  • Har udfordringer med sociale relationer

​​

Aktiviteter der stimulerer vestibulærsansen:

  • Tril og lav tumlelege med det lille barn  

  • Dans rundt med dit barn

  • Benyt redskaber der kan gynge, snurre eller svinge ( en kontorstol, hængekøjegynge, tæpper osv)

  • Slå kolbøtter og vejrmøller

  • Lad det større barn trille på forskellige underlag, meget gerne i naturen

  • Lege hvor hovedet hænger nedad og svinges rundt

  • Balancer med genstande på hovedet eller i hånden

  • Inspirer til lege hvor balance indgår, f.eks. at kravle op og hoppe ned

Muskel-led sansen

I orange klatrestativ.JPG

Muskel-led sansen sidder omkring alle vores muskler, led og sener, og giver information til hjernen om, hvor arme og ben er i forhold til den øvrige del af kroppen. Sansen sørger for at koordinere vores bevægelser.

Et kram, et håndtryk, et løft af en halvfuld mælkekarton og det at lukke en dør, er alt sammen afhængig af at der sendes korrekte informationer fra hjernen til kroppen. Derved kan tryk og energi afstemmes korrekt uden hverken for lidt eller for meget spænding.

Hvis du f.eks træder ud på en sø der er dækket af is, vil hjernen sende den korrekte information ud i kroppen, så du sætter fødderne korrekt og bruger den optimale muskelspænding.

Muskel-led sansen er afhængig af de to ovenstående sanser. Hvis ikke føle- og labyrintsansen er velstimuleret, vil muskel-led sansen afsløre det i kraft af upræcise og ukoordinerede bevægelser.

Symptomer på udfordringer med muskel-ledsansen kan være:

​​​

Hos det lille barn:

  • Barnet er senere motorisk udviklet end jævnaldrende

  • Har upræcise bevægelser

​

​

Hos det lidt større barn:

  • Kan virke klodset, går ofte ind i ting og vælter ting

  • Kan have mange blå mærker. specielt skinneben

  • Bliver hurtigt træt ved fysisk aktivitet og har behov for pauser

  • Spiser ikke så pænt

  • Holder enten meget fast eller meget slapt på genstande

  • Kan virke tung, som en sæk kartofler

  • Har ikke mod og lyst til at prøve nye ting

  • Løber og hopper med tunge fødder

  • Barnet er senere motorisk udviklet end jævnaldrende

  • Har upræcise bevægelser

​​

Aktiviteter der stimulerer muskel-led sansen:

  • Skubbe- og trækkelege

  • At gå trillebør eller andre lege hvor der er vægt på armene

  • Lege på ujævne underlag

  • Leg i naturen

  • Kravl evt på væltede træstammer

  • Klatre, krybe, kravle, hoppe, balancegang osv.

  • Brydelege

  • Tumlelege i sengen

  • Kamplege på baby eller børne niveau

  • ​

  • Træn følesansen og labyrintsansen så de er velstimulerede, og tilbyd et spændende og udfordrende miljø der udvikler muskel-led sansen.

Tonus - Den medfødte grundspænding i muskulaturen

afslapning i farver.jpg

Tonus er betegnelsen for grundspændingen, der er i musklerne, når kroppen er afspændt. Musklernes spænding reguleres fra hjernen og er medfødt.  Vi kan altså ikke ændre på den grundspænding vores muskulatur har, men vi kan igennem sanserne afhjælpe hvis vi er født med en tonus der kan skabe udfordringer i hverdagen. Tonus kan ligge både for højt og for lavt, og begge dele kan give sig til udtryk i motorikken og den generelle trivsel.  

​

Kendetegn og udfordringer ved  lav tonus 

(bliver kaldt de bløde børn)  :

  • Forsinket grundmotorisk udvikling - har svært ved at finde sig til rette på maven, og kravler og går ofte sent

  • Barnet føles tungt at løfte

  • Hypermobilitet/overbøjelige led

  • Slap muskulatur 

  • Tendens til træthed - et lavt aktivitetsniveau

  • Forsinket taleudvikling

  • Dårlig balance

  • Koordinationsproblemer

  • Koncentrationsproblemer.

​

​

Kendetegn og udfordringer ved høj tonus:

  • Hurtig grundmotorisk udvikling, men kvaliteten er ikke så god

  • Kravler og går tidligt

  • Tendens til klodsethed og mange skrammer

  • Stram muskulatur

  • Lav mobilitet i leddene/stive led

  • Højt aktivitetsniveau - barnet har svært ved at finde ro

  • Forsinket taleudvikling

  • Dårlig balance

  • Koordinationsproblemer

  • Koncentrationsproblemer

​​

Aktiviteter der stimulerer tonus:

Vores tonus er medfødt, men kan effektivt trænes og stimuleres så den ikke skaber udfordringer i hverdagen.

Tonus stimuleres enten opkvikkende eller dæmpende gennem vestibulærsansen og følesansen. Her har du ofte brug for vejledning til at få det rigtige tempo og tryk på øvelserne, så hvis du oplever at dit barn har udfordringer fra tonus anbefaler jeg at kontakte mig for at få den rigtige vejledning, for derigennem at kunne opnå den bedste trivsel for dit barn. 

bottom of page